Dagbog New York

30. Juli 2015

En kort dag for os. Efter ca. 2 x 5 timers flyvning landede vi i New York for os var klokken 8.00, men New York tid kl. 14.00. Så nu er vi kun 6 timer bagud!

Klokken blev næsten 16.00 før vi var på hotelværelset, så blev der lige pakket ud og en tur ud i gaderne for at finde aftensmad.

Tilbage på værelset er vi klar til en god nattesøvn, spændte på om vi kan sove!

31. Juli 2015

Efter en god gang morgenmad på hotellet gik vi mod "Time Square". Først den store Toys 'r us butik, hvor Lea og Lukas fik en tur i pariserhjulet, derefter ind i M&M's butikken😜 fik blandet en god pose, så vi var klar til en tur med Big Bus.

Stod af ved One World Trade - for at se mindemærkerne fra 9/11 samt 9/11 museum. Vi er ikke meget kulturelle, men dette museum fangede os alle fire! Rørende, skræmmende og oplysende!

Tilbage på bussen og tilbage til Time Square - før vi var hjemme på værelset var der gået over 10 timer😏👍

1. August 2015

Endnu en nat, med lidt søvnløshed, så klokken blev desværre igen næsten  ti før vi kom fra hotellet.

Vi gik mod Rockefeller Center for at komme op på 69. Etage - og få en fantastisk udsigt over New York, især Manhatten.

Derefter tog vi igen "Big bus" men i dag Uptown Loop - så vi rigtig fik set Central Park og 5th Avenue. Forbi lejligheder solgt til 50 mio. usd.

Tilbage på Time Square fik vi shoppet lidt, hvorefter vi stillede os i kø til restaurant "Stardust", hvor de kommende Broadway stjerner serverer og synger - fed oplevelse, bortset fra at Lea og Lukas slet ikke kunne koncentrere sig om at spise😉

Det positive ved den lange spisetid var at det så var begyndt at blive mørkt, så vi rigtig kunne se lysene fra alle reklamerne på Time Sauare.

2. August 2015

Børnene (især Lea) havde bedt om at få lov til at sove så længe de kunne, så der var ro til over kl. 10.00😴

Vi gik for første gang modsatte vej end Time Squarter - vi gik mod FN bygningen. Der var ingen flag, men vi kunne alligevel se folk komme gennem vagten/porten ind.

Bagefter gik vi mod Time Square, skulle lige have shoppet de sidste ting. Men både vores hoveder og ben orkede ikke så meget i dag. 

På vejen hjem stoppede vi ved "Bryant Park" - fandt en bænk og hvilede benene, mens vi snakkede om turen og hvad vi savner eller glæder os til, når vi kommer hjem. Vi glæder os alle fire allermest til at se den lille ny kusine😍

3. August 2015

Ulrik måtte lige en tur tilbage til Timesquare - skulle lige have købt en sidste Polo T-shirt.

Vi valgte at spise morgenmad/buffet på hotellet, så maverne er fyldte til en lang rejse dag.

Skal tjekke ud kl. 12.00 og har booket en shuttlebus til lufthavnen.

Ses snart i Danmark!

4. august 2015

Så er de sidste 6 timer hentet - det betød så stortset ingen nattesøvn. Ventetiden i København på 3 timer føltes lang - og var lige ved at blive længere, men kun en forsinkelse på 10 min.

I Aalborg blev det et glædeligt gensyn med mormor - og derefter en lækkerfrokost hos hende: Rugbrød, frikadeller og varm leverpostej.

Hjemme på Asmild Hegn var der et flot "Velkommen" "skilt" fra gode venner - så dejligt.

UDE GODT, MEN HJEMME BEDST🙂 

| Svar

Nyeste kommentarer

29.06 | 21:57

Hej Lea.
Tillykke med fødselsdagen.
God ferie.
Kh
Rikke

29.06 | 17:38

Stort tillykke med din fødselsdag idag Lea🎁🎁😀😀.
Håber du nyder det i Disney land 😜😜.
Knus Jette

26.06 | 21:07

Skønne billeder I har taget. Det ser ud til at det blæser noget . Her regner det , det meste af tiden . Vi håber vejret bliver bedre også for jer. Stort knus

25.06 | 07:20

Hej med jer😘.
Dejligt at høre I er kommet godt frem og allerede oplever en masser😀😀👍👍
Fortsat god rejse😉😉.
Knus Jette + familie